Københavns Rådhus ligger på Rådhuspladsen i København. Det mest kendte ved København rådhuset er nok tårnet. Det er derfra, lyden kommer.
Rådhuset er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, som var inspireret af rådhuset i Siena, Italien. Han vandt en konkurrence, og rådhuset blev opført fra 1892 til 1905. Rådhuset blev indviet den 12. september 1905.
Rådhuset domineres af den imponerende facade, den gyldne statue af Absalon lige over balkonen og det høje slanke tårn. Rådhustårnet er en af de højeste bygninger i København (105,6 m), og lyden af det store tårnurs klokker høres hver dag kl. 12:00 i Danmarks Radio (DR) - samt hver nytårsaften kl. 00:00.
Transmissionen kl. 12:00 i DR blev fra den 8. februar 2003 erstattet af en båndoptagelse.
Omkring hallen findes borgerrepræsentationens mødesal, bryllupssalen og kommunens festsal.
I midten af rådhuset findes rådhushaven, der er offentlig tilgængelig fra H.C. Andersens Boulevard og Vester Voldgade.
Rådhuset indeholder Jens Olsens Verdensur.