Statens museum for kunst
(Indre by) (Børn) (Kultur) (Kunst) (Seværdighed) (Gratis adgang)

 
19-07-2011
Indre by

Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og landets hovedmuseum for billedkunst.

Som nationalgalleri er det ifølge Museumsloven museets opgave at indsamle, bevare, registrere, formidle samt udstille dansk og udenlandsk kunst. Blandt den udenlandske kunst har museet primært værker fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. Hovedparten af museets ældre samling af dansk billedkunst kommer fra de danske kongers kunstkamre.

Statens Museum for Kunst råder over ca. 9.000 malerier, 300.000 kobberstik og andre grafiske blade (Den kongelige Kobberstiksamling) samt mere end 2.600 gipsafstøbninger. Afstøbningerne findes nu i Den Kongelige Afstøbningssamling i Toldbodgade ved Københavns Havn.

Der er gratis adgang til museets samlinger, mens der skal betales entré til særudstillinger.

Børn kan lære maleteknikker samt ler- og træarbejdsmetoder hver weekend mellem kl. 10.30 og 16.30 i værkstederne i Børnenes Museum for Kunst.

Børnenes Museum for Kunst er museets børneafdeling. Her foregår et hav af aktiviteter blandt andet er der gratis børneomvisning hver weekend kl. 13.

Man må ikke tage sin barnevogn med ind på museet, men man kan låne en klapvogn, hvis det er nødvendigt.





Adresse: Sølvgade 48, København K

(Kort / Steder i nærheden) (Rejseplan)





 
 
Find information om: guide København guiden
(Hovedkategori: Seværdigheder)Børn Indre by Kultur Kunst Seværdighed Museum Gratis adgang