Kunsthallen nikolaj
(Indre by) (Bygning) (Seværdighed) (Kunst)

 
03-08-2011
Indre by

Kunsthallen Nikolaj ligger i midten af København i den tidligere Nikolaj Kirke og er et udstillingssted for samtidskunst. Kunsthallen rummer 7-9 udstillinger årligt.

Bygningen består delvis af resterne af Sankt Nikolaj Kirke. Sankt Nicolai opførtes i begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke.

Ved branden i 1795 nedbrændte det meste af bygningen, og fra 1805 har den ikke officielt været en kirke.

Kirkeruinen blev revet ned, medens det solide tårn er blevet stående til i dag. Efter spirets ødelæggelse i 1795 var tårnet afsluttet med en platform som udnyttedes på flere måder. En tårnvægter holdt herfra udkig efter eventuelle ildebrande, og i tilfælde af brand ophængte han en lanterne på den side af tårnet som vendte mod brandstedet. Til brug for skibsfarten blev der fra tårnet daglig kl. 13 afgivet et tidssignal, idet en ophejset kugle da blev sluppet og faldt ned.

Det nuværende spir er en moderne rekonstruktion af det oprindelige, tilkommet i 1909 på initiativ og bekostning af brygger Carl Jacobsen.

Bygningen, som blev indviet i 1912, er en moderne rekonstruktion i mindre størrelse af den ødelagte kirke, og i forbindelse med det gamle tårn har den tjent som blandt andet orlogsmuseum og hovedbibliotek før den fik sin nuværende funktion.





Adresse: Nikolaj Plads 10, København K

(Kort / Steder i nærheden) (Rejseplan)






 
 
Find information om: KBH København guide Alt om tips portal
(Hovedkategori: Kultur) Indre by Bygning Seværdighed Kunst